Jeg har de sidste par dage haft den største lyst til havregrød! Det er meget mærkeligt, da jeg ikke har spist det siden jeg var et lille barn, og aldrig rigtig har brudt mig om det, men underligt nok har jeg haft lyst til det..
Jeg fik så endelig lavet det i går morges, da min lyst endnu ikke var aftaget, og det smagte dejligt, så her er resultatet af min udgave af havregrød. Jeg laver havregrøden på vand, i stedet for mælk, da jeg for det første ikke bryder mig om varm mælk, og for det andet indeholder vand ingen kalorier :)
Efter at have lavet havregrøden i mikroovnen, hvilket er super nemt og hurtigt, kom jeg en tsk. sukker i, for at søde den en smule. Egentlig vil jeg hellere bruge sødemidlet Birkesød. Det adskiller sig nemlig fra almindeligt sukker ved, at det har et lavt GI (glykæmisk indeks), det vil sige, at den ikke får blodsukkeret til at blive særlig ustabilt, og det er jo netop et svingende blodsukkerniveau, der får os til at blive sultne og give os trang til sukker :)
Det skal du bruge:
havregryn (grovvalsede er bedst)
vand
æbler
mandler
Evt. 1 tsk. sukker eller Birkesød
Det skal du gøre:
1. hæld havregryn i en skål, og hæld over med vand, så det lige dækker grynene.
2. Kom evt. sukker eller Birkesød henover.
3. Kom skålen i mikroovnen på fuld styrke i 2 minutter.
4. Skær æblet ud i mindre stykker
5. Hak mandlerne groft.
6. Hæld æblerne og mandlerne henover grøden, og den er færdig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar