Jeg elsker naturen, og jeg elsker både duften og synet af farverige blomster :) Det får virkelig mit humør i top, og jeg har været lidt trist over, at jeg ikke har haft en have, hvor jeg har kunnet plante diverse blomster og planter, så jeg besluttede mig for at udsmykke min altan istedet! :) Vi fik lavet ny altan i februar måned, og den er blevet væsentlig større, end den var før, så det skal da fejres med nogle altankasser og krukker ;)..
Jeg var hele Frederiksberg rundt, for at finde de helt rigtige altankasser, da jeg ikke er stor fan af zink- eller plastikmodellerne.. Og det var ikke lige til at finde de rigtige.. Men det lykkedes! Jeg fandt nogle super fine pileflet-altankasser, i lyst træ, så dem købte jeg to af :) Derefter tog jeg på en planteskole (der ligger en i valby, der hedder grønne hjem, og den er super fin!). Her købte jeg tre forskellige slags engelske pelargonier, som jeg personligt synes er meget pænere end den traditionelle pelargonia-sort.. Derudover blev det til en lyserød Hortensia og to små rosenplanter, der giver pink blomster :) Til sidst kom jeg hjem med en historisk rose af sorten: Compte du Chambord, som jeg er helt vild med! Jeg gav to rosenplanter af den sort til min mor sidste år i fødselsdagsgave, og forelskede mig selv i den, så nu er jeg også heldig at eje én :)
Nedenfor er vist resultatet af min fine nye altan, jeg synes virkelig det pynter, og jeg nyder at være derude nu. Der ser ikke længere tomt og kedelig ud ;)
De engelske pelargonier
To små rosenplanter og en Hortensia
Historisk rose: Compte du Chambord, med lyserøde blomster - blomsterne kommer til at se ud som nedenfor:
Er den ikke fin? :)
Ud over min fine blomstrende og farverige altan, har jeg også plantet nogle krydderurter, som står i mit køkken, da jeg synes, at vejret er for skiftende til, at jeg tør lade dem stå udenfor.. Vi fik en gratis altankasse (i zink) med til vores nye altan, problemet var bare, at den overhovedet ikke passede til altanen, så den kan slet ikke sidde fast derude.. Derfor bruger jeg den nu istedet som krydderurtekasse ude i mit køkken, og fint ser det ud, når de står på rad og række :)
Jeg har plantet fra venstre: Mynte, Basilikum, Persille og Purløg..
Jeg håber, at I også vil gøre jeres altaner, vindueskarme eller haver flottere med nogle dejlige sommerblomster.
Rigtig god sommer!
♥
Ingen kommentarer:
Send en kommentar