Jeg ved godt jeg næsten altid starter mine hverdagsindlæg med, at jeg har det hårdt - men det har jeg altså! :) Jeg synes det er hårdt at være i praktik, det er nogle lange dage, og den sidste uge har ikke haft nogle arbejdsopgaver, der relaterer sig til min uddannelse, og så bliver dagene altså endnu længere.. :/ Men jeg glæder mig bare til imorgen efter kl. 16, for der er det min sidste arbejdsdag, og så kan jeg 'se frem til' en uge med eksamensopgaveskrivning, men SÅ har jeg også sommerferie bagefter!! :)
Det eneste virkelig seje de sidste par uger, har været, at jeg har været inde på Rigshospitalet og støtte børnene, der er med i et forskningsprojekt. De skulle have taget en masse prøver, såsom blodprøve, blodsukkermåling, løbetest m.m.
Den seje del er så, at vi efter at børnene havde gennemført alle tests, fik lov at komme op og se helikopterpladsen på Rigshospitalet, i 80 meters højde! Det var super fedt at opleve, og jeg er lidt stolt af, at jeg turde tage helt derop, på 20. etage, da jeg lider af højdeskræk.. Så det var en udfordring, men jeg er meget glad for jeg gjorde det! :)
Ellers har jeg i denne uge ordnet en masse forberedelser til på lørdag. På lørdag skal der nemlig være afslutningsfest for de børn og forældre, der indtil videre har været en del af projektet. Det er vigtigt at alt fungerer på dagen, da både ernæringsprofessor Bente Klarlund og borgmesteren fra Taastrup kommune vil være en del af arrangementet :) Jeg skal også selv deltage, og jeg glæder mig meget til at se, hvordan det hele vil forløbe. Der vil være træninger, grillmad, taler og præmieoverrækkelser m.m.
Jeg glæder mig virkelig meget til at få sommerferie, jeg kan mærke, at jeg har brug for det, for jeg føler slet ikke jeg har noget overskud i øjeblikket.. Jeg kommer nærmest bare hjem fra 'arbejde', laver mad og går i seng.. Så godt det snart er slut med det :)
Nedenfor er nogle billeder af helikopterpladsen på Rigshospitalet:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar