Da 2 ud af 5 fra studiegruppen (gruppeseks kaldes den også) er vegetarer, laver vi altid vegetarmad, når vi er samlet alle sammen, og det er der ingen af os, der har noget imod. Faktisk er det rigtig sundt at holde en kød-fri dag en gang om ugen, da vi i Danmark får alt for meget kød, især rødt kød..
Vi lavede nogle såkaldte vegetar-biffer, eller bøffer, men de kaldes biffer på svensk, og det har retten heddet lige siden :) Bifferne består af en masse rodfrugter, bønner, æg og mel, og er nemme nok at lave, hvis man har en foodprocessor.. Det havde vi ikke, da jeg ikke kunne få min farmors gamle til at virke, så vi måtte rive i hånden!
Men resultatet blev stadig godt, og de er rigtig lækre. Vi spiste dem sammen med fuldkornsburgerboller, avokado og tomater.
Det er rødbederne, der giver dem den fine røde farve på billedet.
Opskriften på vegetarbiffer:
Det skal du bruge til 4 personer:
- 1 Pastinak
- 1 Rødebede
- 1 kålrabi
- 2 gulerødder
- 1 dåse kidneybønner
- 2 små rødløg
- 1 chili
- 4 æg
- speltmel eller hvedemel, der kan få massen til at hænge sammen til bøffer. Prøv dig frem.
- salt og peber
Rodfrugterne skrælles og rives og chilien hakkes fint. Bønnerne moses let. Alle ingredienserne blandes sammen og laves til små bøffer, der steges på panden i olie :)
Håber I har mod på at prøve dem, de smager super godt og mætter rigtig meget!
Håber I har mod på at prøve dem, de smager super godt og mætter rigtig meget!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar