Nå, nu er jeg endelig tilbage på bloggen igen, og det er virkelig dejligt igen at kunne være en del af jeres hverdag.. Grunden til det er lidt tid siden jeg sidst har vist mig er, at jeg har været til eksamen, og den har tæret rimelig meget på mine kræfter.. Udover, at jeg til alle eksaminer er meget nervøs og slet ikke kan spise dagene op til, fik jeg denne gang heller ikke sovet ret meget - og natten før eksamen sad jeg oppe HELE natten, fordi jeg ikke kunne finde ud af, hvordan mit oplæg skulle være.. Så det var ikke en ret god start..
Når man så derudover er meget nervøs, samt får en arrogant og direkte ond censor, så er det heller ikke nemt at klare sig igennem..! Min karakter endte dog med at blive tilfredsstillende - det var mere min præstation jeg var ærgelig over.. Men det gik godt alt i alt, så nok om det :)
I kender sikkert alt til, at man i en eksamensperiode ikke har tid til at lave mad, rydde op, vaske tøj m.m., og sådan havde jeg det også efter denne eksamen, så min lejlighed lignende virkelig noget, der var løgn.. Det værste var næsten, at jeg ikke havde fået ordentlig mad, da min kæreste ikke er så god til at bruge tid i køkkenet, og jeg selv ikke følte jeg havde tid til det, så vores måltider blev desværre dybt nedprioriterede.. Så nu da eksamen endelig er overstået, står den på sund og nærende mad :)
Forleden dag fik vi laks, der er stegt på panden i smør og krydret med dild, salt og peber. Dertil er lavet en feldsalat med tomat, peberfrugt, avokado og feta.
Dagen efter stod den på kylling stegt på panden i olie og krydret med rosmarin, salt, peber og lidt citronsaft. Dertil rodfrugter bagt i ovnen med hvidløg, timian, salt og peber, samt en grøn salat med spinatblade, pinjekerner, solsikkekerner, tomat, avokado og rød peberfrugt..
Håber retterne kan bruges som lidt inspiration til aftensmaden i hverdagen :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar