fredag den 31. august 2012

Hjemmelavede pizzasnegle!

Jeg fandt forleden på at lave pizzasnegle, da det er en nem og tilmed smagfuld måde at lave frokost på. På mit studie, har vi ikke nogen kantine, hvilket jeg i starten var meget ked af, men som jeg nu egentlig er blevet ret glad for. Så slipper man for fristelser, og kan selv skrue sin madpakke sammen, og tage det med, man har lyst til ;)

Pizzasneglene har en god frokoststørrelse, de er nemme at have med, og jeg kan fryse dem ned, så jeg ikke skal have pizzasnegle med 15 dage i træk ;)


Her er opskriften:

Det skal du bruge:
til dejen:
500 g hvedemel
25 g gær
3 dl. lunken vand
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
2 spsk. olivenolie

til fyldet:
1 tomatpure
1 dåse hakket tomat
tørret oregano
tørret basilikum
skinkestrimler
parmasanost
revet mozzarellaost
Frisk basilikum som pynt

Sådan gør du:
1. Rør gæren ud i det lunkne vand.
2. Tilsæt sukker og olie.
3. Hæld melet i lidt ad gangen (gem en rest til udrulningen), og kom saltet i også.
4. Ælt dejen godt, så den bliver fast, og lad den hæve i ca. 1½ time et lunt sted.
5. Ælt dejen igen og rul den ud på bordet, med drysset mel på, til en stor aflang firkant.
6. Bland pureen og de hakkede tomater sammen og smør det ud på hele firkanten.
7. Kom derefter skinke, ost og krydderier hen over, og rul dejen sammen til en roulade.
8. Skær dejen i ca. 2-2½ cm. tykkelse og læg dem på en bageplade. Drys evt. igen med en smule ost.
9. Bag pizzasneglene i omtrent 20 min. i en forvarmet ovn ved 180 grader.
10. Inden servering, så kom de friske basilikumblade, skåret fint, på sneglene.

Velbekomme! 

TIP! Hvis du gerne vil undgå at grisse køkkenet for meget til, kan det være en fordel, hvis du lægger et stykke bagepapir under dejen, og over dejen, så kagerullen kører på bagepapiret, istedet for direkte på dejen. Så undgår du, at dejen sidder fast på både bord og kagerulle :)

Sommersalat med plankebøf og æg..

Igår aftes var jeg alene hjemme, og jeg har lige vedtaget med mig selv, at den fra nu af hedder sukker, og andre usunde ting, med omtanke (jeg ved godt, at det lyder lidt bekendt, men denne gang er det all in!). Jeg har taget et par kilo på hen over sommeren, grundet lækre drinks og god mad, samt en masse snacks, men nu skal det være slut. Derfor lavede jeg mig igår en lækker salat, med mange proteiner, der jo er det mest mættende makronæringsstof vi har :) Der findes fx mange proteiner i kød og i æg, der begge indgår i min opskrift nedenunder. 
Desuden har jeg på mit nye modul på studiet, haft om, hvordan en ret kan blive endnu mere spændende, hvis man snitter grøntsager på forskellige måder, og der er virkelig mange måder at skære fx en gulerod på. Se bare på billedet nedenunder:

Det gør, at man kan variere noget mere mellem snittemetoderne, og derved skabe en variation og en ny spænding ved den samme ret, når det bliver skåret ud på en anden måde en tidligere.

Men nu til min opskrift - Jeg brugte plankebøf af en nakkefilet, fordi den var på tilbud i mit supermarked. Man kan bruge lige det kød man har lyst til, det giver kun variation i salaten :) Retten er af, hvad jeg lige havde i hjemmet, så hvis man har en rest af en grøntsag, så brug det endelig, så mindsker man også madspild!

Sommersalat med plankebøf og æg

Til 1 person.
Det skal du bruge:
1 hårkogt æg
1 bøf, filet, stykke kød på ca. 100 g
½ gulerod
½ tomat
1 håndfuld babyspinat blade
2 stængler forårsløg

Det skal du gøre:
1. Kog ægget i ca. 10 min, eller til det er hårkogt.
2. Skyl babyspinaten og læg den nederst i en dyb tallerken.
3. Skyl forårsløgene og skær bund og top af. Skær den derefter i små skiver.
4. Skyl tomaten og skær den i tynde både.
5. Skyl og skræl guleroden og skær den i skrå skiver (gem halvdelen af guleroden og riv til sidst nogle fine strimler og kom hen over retten, som vist på billedet).
6. Gør en pande varm, og kom en klat stegemiddel på, enten smør eller olie, og steg kødet på panden til det er næsten gennemstegt. Krydr med salt og peber, eller andet, der falder dig ind. Skær kødet i tynde skiver.
7. Tag ægget op ad gryden, skyl det i koldt vand, og pil det. Skær det i tynde både.
8. De udskårede grøntsager lægges oven på spinatbladene, sammen med kødstrimlerne og æggebådene. Tilsidst lægges det fintrevede gulerod ovenpå.

Retten er færdig og kan serveres med det samme. Vent dog et par minutter fra kødet er færdigstegt til det kommer på tallerkenen, da det ellers er rygende varmt.

Kh. Julie


Lækker blåbærsmoothie, som en god start på dagen!

Godmorgen kære læsere!

Øv, hvor har jeg sovet dårligt i nat. Hele tre gange vågnede jeg ved, at min højre arm var fuldstændig død og spaghettiagtig, fordi den havde ligget over mit hovedet alt for længe. Jeg har prøvet det mange gange før, men denne gang var det meget slemt, og så oven i købet tre gange (lærer man ikke af sine fejl??). Det resulterede i, at min arm nu er helt øm og svag, fordi den hele tiden har været skiftevis med og uden blodforsyning ;) Typisk! Resten af natten valgte jeg så også at placere min arm under mit ben, for at det ikke skulle ske igen ;)

Men nok om det! Nu til min lækre smoothie, som jeg specielt synes egner sig som morgensmoothie, da den er dejlig mættende og forfriskende :)

Blue Moon Smoothie

Til 2 små glas.

Det skal du bruge:
1 dl. yoghurt naturel
1½ dl. mini-, eller skummetmælk (hvis du ønsker en tyndere konsistens kan du sagtens anvende vand, istedet for mælk)
125 g frosne blåbær
1 spsk. flormelis
3-4 dråber citron-, eller limesaft

Det skal du gøre:
Kom alle ingredienserne i blenderen og lad den blende blandingen i et par minutter for at sikre en ensartet konsistens uden klumper :)

Bon appétit! 


torsdag den 23. august 2012

Nyt tøj!

Kan I huske jeg snakkede om den sidste leverance fra Nelly, som jeg ville vise jer, når den ankom? :) Det fik jeg vidst aldrig gjort, men selvfølgelig skal I da se den! :) 
Så her kommer mit fine tøj.

Jeg købte to skjorter, en hvid og en beige, samt en sort kjole sidste gang jeg var på Nelly.com.



Denne hvide gennemsigtige skjorte er så fin, og jeg elsker guldknapperne på den. Den sidder rigtig godt, ikke for løst, men heller ikke for stramt, og den er super fed til et par stramme jeans og høje hæle :)
Den er købt på Nelly.com til 249 kr. :)



Min beige/nude skjorte er lige så fed som den hvide, den er ikke lige så gennemsigtig, men med et mere silkelignende stof. Jeg er super glad for den, og bruger den meget på samme måde som den hvide. Den er købt på Nelly til 349 kr.



Min sorte kjole faldt jeg for, på grund af den bare ryg, der kan ses i højre side af billedet. Den venstre side er forfra. Den er virkelig fed, og fordi den er så enkel, kan den både bruges til festlige arrangementer og i hverdagen :) Den kostede 249 kr. og er - surprise - fra Nelly ;)

Det var mine fine fund, fra den sidste gang jeg bestilte på Nelly.com :) Men siden da har jeg fået et par andre ting også :)



Denne mintgrønne trøje er super fed. Den er oversize, og til et par stramme jeans og høje hæle, er den super fed! Mintgrøn er officielt blevet min nye yndlingsfarve! (førhen var det turkis) :) Den er købt i Ringsted, der er kendt for en hel gågade bestående af outletvarer :) Jeg købte denne trøje til kun 175 kr. fra Samsøe Samsøe :) Ringsted Outlet kan varmt anbefales!

Tip: Som tilbehør har jeg på den højre arm taget et af mine tynde læderbælter og snoet det om håndleddet til et stort armbånd. Det ser rigtig fedt ud, og det gør, at jeg får brugt bæltet mere, da jeg ellers ikke går så meget med bælter..



Jeg er vild med min nye neglelak fra Essie :) Den har en fin blå farve, især op mod en let solbrun hud, så det er en ideel sommerfarve! :) Farven hedder: Lapiz of luxury og koster 99 kr. i Matas.



Jeg ELSKER mit nye ur :) Det er virkelig fabulous og en af mine yndlingsaccessories! :) Det er fra Pilgrim og koster 399 kr. Jeg har fået det i gave af min søde kæreste :)

Jeg håber I kan lide mine nye ting, og del endelig jeres fund på bloggen, i en kommentar nedenunder :)

Vi ses!

Julie.

Strawberry Passion

Godmorgen allesammen! :) 

Øv, nu har min sommerferie snart nået enden, og det er ved at være tid til at forberede mig til skolen igen, men inden da, har de sidste par dage, inklusiv idag, stået på rengøring af lejligheden, og ikke bare den almindelige slags - nej det er virkelig i dybden med det hele og vaske vægge, paneler m.m. overalt..! Lidt trættende i længden, men det skal jo desværre gøres :)

Men for at få det bedste ud af dagen, og komme godt i gang, lavede jeg en morgensmoothie, som er dejligt forfriskende og som smager super godt, så den synes jeg da også lige, at I skulle have glæde af :)

Strawberry Passion


Det skal du bruge:
1 passionsfrugt
1 håndfuld jordbær (både frosne og friske kan bruges, men hvis der anvendes friske, så husk at komme isterninger i også, så den forbliver kold)
ca. ½ dl. hyldeblomstsaft (ikke fortyndet)
ca. 2 dl. vand

Det skal du gøre:
1. Skær passionsfrugten over og grav kødet ud med en ske og kom det over i en blender.
2. Kom jordbærene i blenderen (husk isterninger hvis friske).
3. Kom hyldeblomst og vand i blenderen.
4. Blend det hele, til den for en ensartet konsistens og sørg for, at jordbærene er blendet helt.

Tip:
Hvis man har lyst til at give smoothie'en et ekstra tvist, kan man komme en lille smule appelsinjuice i, men pas på med mængden, for det er synd, hvis den dominerer smoothie'en for meget :)

God fornøjelse!

fredag den 17. august 2012

Long time no see..


Hej alle trofaste læsere! :)

Hvor er det bare skønt at se så meget aktivitet på min blog, når jeg nu er så doven anlagt, at jeg længe ikke har blogget noget nyt.. Det beklager jeg meget, min ferie er simpelthen gået så stærkt, og nu varer det ikke længe før jeg igen skal på skolebænken.. :/ Denne gang skal jeg have et valgmodul, der kommer til at handle meget om madlavning, så jeg skal stå meget i et køkken de kommende seks uger :) Det skal nok blive spændende og lærerigt! :)

Men bare rolig, nu er jeg igen klar med en masse nye indlæg, og vi lægger ud med genbrug!
Jeg synes det er super fedt, at kunne genbruge ting, istedet for bare at smide det ud, fordi det ikke længere er på mode, eller fordi det måske har fået en lille skramme.. Én persons ragelse, kan være en andens guld, så det er fedt, at man kan genbruge sine ejendele, og gøre andre glade :)

Det gjaldt også for mig, da jeg i mandags var i Hillerød og tilfældigvis kom forbi en genbrugsbutik. Normalt er det loppemarkeder, der tiltrækker mig, der kan man virkelig finde nogle gode fund, men denne gang blev jeg alligevel fristet til at træde ind i genbrugsbutikken, der ligger i gågaden. Den var super hyggelig og der var tilmed en lille café, hvor man kunne få en kop kaffe eller et stykke kage, mens man kigger på fine og gamle ting :)

Jeg plejer at være rimelig hurtig til at fange de ting, der kan have min interesse, og som jeg godt kunne tænke mig at eje, og det samme gjaldt for denne mandag.

Jeg faldt over en cowboyjakke, en blazer i en beige nuance (jeg ELSKER blazere!), en mintgrøn sweater (det er for nylig blevet min absolutte yndlingsfarve!), en sort clutch samt en mørkebrun lædertaske. Lædertasken endte desværre med at have en defekt lynlås, så den var jeg ikke interesseret i, men da de alligevel skulle smide den ud, spurgte jeg om ikke jeg måtte få den med, så jeg selv kunne prøve at sætte lynlåsen i, og det kunne godt lade sig gøre :) Så en gratis taske til mig, og en efterfølgende indkøbt mørkebrun lynlås til en 10'er må siges at være et godt fund ;)

Nedenfor ses billeder af de fine ting jeg fik købt:

Jakken er fra Only, og kostede 80 kr. i genbrugsbutikken :)

Blazeren købte jeg også for 80 kr., og jeg synes den er rigtig fin og speciel. Det er ikke en man finder i alle butikker :)

Strikken er fra mærket Minus, og er super fin med små sten oppe ved kragen. Den kostede 50 kr. i butikken.

Denne sorte clutch købte jeg for 10 kr., og den passer perfekt i størrelsen som min nye makeup-pung :) Hvis den bliver misfarvet eller går i stykker, kan jeg med god samvittighed skille mig af med den, da den var så billig :)

Til sidst min brune lædertaske :) Den er super fin, og en flot mørkebrun farve (billedekvaliteten er ikke så god her!) og så var den gratis! :) Håber det kan lade sig gøre at få en ny lynlås i, og hvis det gør, lægger jeg selvfølgelig et billede af det ud på bloggen :)

Håber I kan lide mine nye fund, jeg er selv godt tilfreds! :D

Hvor er det dejligt at være tilbage - på gensyn igen snart!

Julie.