torsdag den 3. november 2011

Vin er altid godt i de kolde efterårsdage!

Nå, man kan ikke ligefrem sige, at min dag igår startede særlig godt.. Jeg vågnede ved 9-tiden med mavesmerter, jeg aldrig har oplevet før. Det føltes ærlig talt som en slags kramper, der kom og gik som det passede dem.. Det var meget frustrerende, og gjorde, at jeg måtte tilbringe hele formiddagen i sengen, da jeg simpelthen ikke var i stand til andet.. Heldigvis aftog smerten langsomt, den lå stadig på lur, men slet ikke i samme grad som tidligere.. Heldigvis :)

Jeg skulle senere på dagen mødes med min veninde, Mette, og lave fremlæggelse til skolen. Efter at have været hos hende skulle jeg hen på hovedbanegården, for at veje og vejlede nogle DSB-medarbejdere (et job jeg har fået efter mit praktikforløb), og det var super fedt, selvom jeg stadig ikke var helt på toppen efter mavesmerterne.. Der kom en 5 stykker for at blive vejet, på den halvanden time jeg var der, så det var ganske fint :)
Da kl. var lidt over 17, glædede jeg mig til at komme hjem, men fandt så hurtigt ud af, at jeg havde glemt min ene cykellygte.. Og da jeg ikke synes at pengene ligefrem vokser på træerne hos mig, ville jeg ikke risikere, at jeg pludselig blev stoppet af politiet.. Jeg valgte derfor at GÅ hele vejen hjem fra hovedbanegården til min bopæl på Frederiksberg.. Så I må kunne forstå, at jeg var en smule irritabel da jeg endelig kom hjem.. :)

Men mit humør ændrede sig hurtigt, da jeg skulle hjem til min veninde, Sarah, senere på aftenen. Hun havde lavet en lækker tomatsuppe til mig da jeg ankom, og jeg havde taget én af mine yndlingsrødvin med, Hardy's Crest, der er en australsk vin :)

Så selvom dagen ikke var perfekt til at starte med, endte den alligevel med at blive det :) Tak Sarah :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar