lørdag den 29. oktober 2011

Mine Stiletter!

Så er turen kommet til mine stiletter.. Ligesom med blazerne, er min samling langt fra komplet, men tvivler nu også på, at den nogensinde bliver det ;)
Indtil videre har jeg talt til 17 stk., men der er nu nogle jeg bruger mere end andre :)

Ligesom med blazerne starter jeg med de stiletter jeg bruger mest, og er mest glad for..


Disse sorte stiletter har jeg fået af min veninde i julegave, og har været rigtig glad for dem. De passer til alt, og kan pifte et almindelig sæt hverdagstøj meget op! De er fra mærket Graceland, og er købt i Deichmann.. Man kan sige meget om discountbutikker, men lige Deichmann har jeg intet imod, da de sælger sko, der sidder super godt på min fod, er rigtig fede, af god kvalitet OG sælges til en virkelig god pris! Disse stiletter kostede 199 kr.


Disse stiletter ser mørkegrå ud på billedet, men er ganske vidst helt sorte. De er super elegante og købte dem, da jeg manglede nogen med en lukket snude foran.. De passer til alt og er hverken for kedelige eller for prangende :) De er af samme mærke og butik som stiletterne ovenover, og kostede 199 kr.


Disse stiletter er også fra samme butik og mærke som dem ovenover, og passer også til alt.. Jeg bruger dem især meget til hverdag, da hælen ikke er lige så lang som dem ovenover, men pifter alligevel hverdagstøjet op. Nitterne er med til at gøre dem mere rå. De kostede også 199 kr.


Disse stiletter er anderledes på den fede måde. De gør sig bedst til enten en kjole og bare ben, eller til et par stramme jeans, hvor skoen snøres uden på. De er fra H&M og kostede 249 kr.

Disse stiletter, eller støvletter, er også super fede, og de passer godt til det efterår vi har lige nu. Snørebåndene er en fed detalje. De kostede 249 kr. og er fra Deichmann.


Disse stiletter fandt jeg på udsalg i H&M til 100 kr., så dem kunne jeg ikke nænne at gå ubemærket forbi :) Synes de er super fede, især til en helt sort elegant kjole, eller et par sorte jeans. En fed detalje er den guld lynlås bag på skoen.



Disse stilletter er super fede, og passer godt til min klassiske stil. Det er en gave fra min kæreste, og er købt i H&M til 299 kr.

Jeg har tidligere haft et par hvide stiletter jeg var meget glade for og næsten altid gik i - det resulterede selvfølgelig i slidtage, der gjorde, at de måtte smides ud. Siden da har jeg ledt længe efter et nyt par, der kunne erstatte de andre, og fandt dem så en dag, til et lagersalg. Ikke nok med, jeg synes det var de fedeste jeg endnu havde set, så kostede de også kun 100 kr. Det kalder jeg et godt køb :)


Disse stiletter har min søster foræret mig i julegave, og synes de er super fine! De er desuden også fra Deichmann..

Og disse gav min søster mig så året efter, hun ved da, hvordan hun skal gøre mig glad ;)


Disse stiletter er fede om sommeren til en sort kjole, for lige at pifte den lidt op, og de er ikke så høje, så man kan sagtens rende rundt i dem dagen lang :) De er dog en del år gamle, så kan ikke huske, hvor de er købt, eller hvad prisen var.. De har tilmed en fin sløjfe bagpå :)



Mine Guccistiletter ej at forglemme.. Dem har jeg også været glade for, men synes de egner sig bedst til lidt finere brug. De er fra Gucci, naturligvis, og kostede 1895 kr. på udsalg.


Disse guld-stiletter har jeg godt nok brugt meget, da jeg i en periode gik meget i byen, så de har i hvert fald udtjent deres værnepligt :) De er desuden også fra Deichmann, og kostede vidst 199 kr. Bruger dem dog ikke så tit mere, men minder fra dem har jeg masser af :)


Disse fire stiletter er nogle, jeg næsten ikke bruger mere, men da de stadig er i mit klædeskab, og da jeg har været glad for den engang, synes jeg da lige, at de skulle nævnes :)

torsdag den 27. oktober 2011

Mine Blazere!

Som før nævnt elsker jeg blazere.. Jeg synes personligt, at en blazer kan pifte et sæt tøj rigtig meget op, især hvis man som jeg, har en ellers klassisk stil, kan en blazer med en farve eller en særlig detalje virkelig gøre en forskel!

Min blazer-kollektion er langt fra komplet, men jeg har alligevel fået skrabet mig en del sammen :). Ud over min nuværende samling, har jeg haft en grå blazer, fra Mango, jeg virkelig var glad for, men takket være min kæreste, der havde lagt den op ad et varmt spot-lys, brændte han et stort hul i den, så den har jeg desværre måtte undvære :( (han har dog lovet, at jeg må finde mig en ny en - og bordet fanger!! Desuden fik han aldrig at vide, hvor meget den grå blazer havde kostet ;))

Jeg starter med de blazere jeg bruger mest, som jeg er gladest for, og virkelig ikke ville kunne undvære :)

Denne sorte blazer er købt i Zara, og er en af mine absolutte yndlingsblazere. Den passer til stort set alt, og er ikke stiv i stoffet, men tynd og blød i det, og falder derfor flot ind til kroppen. Den kostede mig 400 kr. og har været alle pengene værd! :)

Denne blazer er købt for mange år siden i H&M, og jeg har virkelig været glad for den. Mønstret er super fedt, og kan udgøre prikken over i'et ved et sort sæt tøj. Prisen husker jeg ikke.


Den her blazer synes jeg er super fed - elsker den navy-blå farve, og knapperne er en fed detalje. Den er købt i Vero Moda på udsalg og kostede - hold nu fast, sølle 100 kr. :) Godt køb, hvis I spørger mig..


Endnu en sort blazer, synes jeg ikke jeg kan få for mange af ;). Blazeren er fra H&M og det var især de fine detaljer, samt knapperne, jeg faldt for. Kan ikke huske prisen.

Denne mørkegrå blazer har jeg efterhånden haft i mange år. Den er super fed, og er købt i VILA. Prisen husker jeg ikke.

 Denne blazer har en fed pudderfarve. Den passer rigtig godt til et ellers klassisk sæt sort tøj, men tilføjer lidt farve. Den er købt på et loppemarked i år, og har været super glad for den.Som nævnt tidligere, kan man virkelig finde nogle fede ting, hvis man har overskud til at lede lidt mellem alt det andet, og denne blazer kostede mig kun 40 kr.??! Endnu et meget tilfredsstillende køb, især hvis man som mig elsker noget nyt til klædeskabet og samtidig er på SU.


Disse blazere har jeg valgt at samle, da de alle er korte og gør sig godt som et tilbehør. Jeg har stor glæde af dem alle, og kunne ikke undvære dem i mit klædeskab :)

Til sidst vil jeg vise jer mine læderjakker som jeg også er meget glade for. Jeg bruger dem især i overgangene fra sommer til vinter, og omvendt, det vil sige i for- og efteråret :)



Hvis I har kommentarer, eller selv har jeres egen favoritblazer så skriv endelig en kommentar. Det kan også være I har set en super fed blazer i en butik for nylig - alt er velkomment :)

tirsdag den 25. oktober 2011

Er vild med det her billede som min veninde har givet mig!

Tid til et lille break fra min opgaveskrivning - så tænkte, at jeg ville lægge et lille indlæg ind :)

Jeg elsker det her billede. Min veninde, Cecilie også kaldet Ille, har lavet det til mig i julegave sidste år, og det er så fedt, og har det bedste budskab - nemlig at stiletter gør verden til et bedre sted at være ;)



Billedet har fundet sin retmæssige plads på væggen i mit soveværelse!

Tror I stadig ikke på, at jeg rigtig godt kan lide stiletter? :)

mandag den 24. oktober 2011

Disse lakker gad jeg virkelig godt eje ! :)

Så har jeg fundet frem til nogle neglelakker, der virkelig ville falde godt til hjemme på min hylde ;) Jeg har undersøgt markedet, og det virker som om der er enighed om, at mærkerne Essie, GOSH og O.P.I er af god kvalitet..

Jeg havde egentlig valgt mig nogle flotte varianter fra Chanels kollektioner, men efter at have undersøgt forskellige tester og personlige holdninger til mærket, er jeg kommet frem til, at Chanel ikke lever særlig godt op til deres navn og pris kvalitetsmæssigt. Jeg har derfor undladt dette mærke, da jeg ikke har lyst til at anbefale noget, så mange er utilfredse med! :)


Hmm for eller imod efterår?

Jeg har en lidt ambivalent følelse omkring efteråret.. På den ene side er det fantastisk flot med bladenes skiftende farver, og den kølige, men friske luft, der får mig til at føle mig ekstra glad og dejlig træt, når man kommer ind i varmen.
Men på den anden side er jeg virkelig ikke tilhænger af den forbandede vind, der vil alt andet, end sørge for, at mit hår sidder ordentligt!! Og en ting der er værre end det.. Blæst OG regn .. Det er noget fanden har skabt..

Men når jeg sidder indenfor, med tændte stearinlys i lejligheden, og god musik kørende i baggrunden, virker det hele meget mere overskueligt.. :)

Og når man så oven i købet har samlet sig lidt efterårshygge sammen, i form af varm kakao, lækker chokolade og Bazars oktobernummer, kan det næsten ikke blive bedre..
Mmmmh, er gået i hyggemode.. Må nok indrømme, at når alt kommer til alt er jeg mest for efteråret!

Den her er virkelig flot!

Efter mit afsluttede praktikforløb er vi tilbage på skolebænken igen :) Det betød, at jeg var sammen med min fantastiske studiegruppe (gruppeseks kaldes den) igen!


Min veninde, Anabell, er så blevet den heldige ejer af neglelakken Mink Muff, fra mærket Essie. En rigtig fin brun mat neglelak, der klæder hende virkelig godt!
- Denne neglelak kunne meget vel komme med på min ønskeliste over neglelakker, for den er virkelig fin! (det er hendes fjer-ring fra Aldo desuden også!)


søndag den 23. oktober 2011

Min lille samling af neglelakker!

Jeg elsker neglelak, det kan virkelig være en fed accessory, især hvis man som jeg, godt kan lide det klassiske look. Min samling er dog ikke komplet, da jeg godt kunne tænke mig at udvide farvesortimentet, men her er, hvad jeg ind til videre har fået skrabet sammen.
Kan være jeg laver et indlæg med de neglelakker, samt farver, jeg må eje :)

Bogen jeg hygger mig med at læse i for øjeblikket :)

Hestehviskeren, af Nicholas Evans, betyder meget for mig. Jeg har haft den siden min konfirmationsalder, men har ikke fået læst i den før nu.. Jeg er nået godt halvvejs i den, så der er lidt vej endnu :)


Grunden til bogen betyder meget er, at filmen, der er bygget på den, er en af mine yndlings! Jeg har set den mange gange, og synes den er lige god hver gang.
Jeg har selv redet i mange mange år, så jeg kan godt sætte mig ind i den fantastiske følelse det er at sidde på en hest.. Desværre har jeg haft nogle års pause, godt nok red jeg for et år siden på en hest, og havde part på den, men det gik desværre lidt i vasken, da hesten pludselig ikke kunne rides mere..:/

Men jeg er fast besluttet på snart at starte op igen, det bliver så nok på en rideskole, så jeg kan få genopfrisket alle øvelser og termer, men bare det at komme til at ride igen, vil betyde alverden for mig :) Savner at være tilknyttet til et dyr, og når jeg nu ikke kan have hund, fordi jeg synes det er synd, når man bor i lejlighed, må jeg jo begynde at ride ;) (mine fisk i mit akvarium er ikke rigtig til sammenligning synes jeg).

Men har kigget lidt på det, og det virker som om det koster 450-500 kr. pr. måned, for at ride en gang om ugen, og det burde jeg godt kunne finansiere :) Så mon ikke mit ønske bliver indfriet omkring årsskiftet?! :)

Har du en yndlingsbog, så smid endelig en kommentar :)

Så har jeg hentet reserver til min nat!

Som jeg nævnte tidligere, er jeg ved at skrive synopsis, men jeg vil ikke ligefrem kalde mig selv for produktiv - tværtimod!
Derfor har jeg besluttet mig for at sidde op til sent på aftenen (måske noget af natten?), for ligesom at kompensere for det jeg nu ikke nåede idag... Vi må se om det bærer frugt.

Men for at hjælpe mig med at holde mig vågen, har jeg været en tur forbi det lokale 7-eleven, for at købe lidt energireserver til min aften :) Valget er faldet på 4 såkaldte Mountain Dews, og til dem der ikke ved, hvad det er, er det en salgs sodavandsenergidrik, der stammer fra USA (den minder lidt om Faxe Kondi).
Jeg drak dem altid da jeg var mindre, sammen med min veninde Mie, og det er hende jeg kan takke for mit kendskab til Mountain Dew :)


Så prøv den hvis du en dag mangler energi - den har i hvert fald, i modsætning til mange andre energidrikke, en positiv indvirkning på mig :)

Ih, hvor har min motivation dog gemt sig...

Som tidligere nævnt, har jeg netop afsluttet et 6½ uges langt praktikforløb, og som afslutning på dette, skal jeg så skrive en synopsis omkring en problemstilling, der fandt sted i løbet af praktikforløbet.. Men det er lettere sagt end gjort.. Jeg har virkelig svært ved både at finde min motivation, til at få skrevet den, samtidig med, at jeg jeg har svært ved at finde en sammenhæng og rød tråd i det hele.. Håber på, at jeg om lidt får en åbenbaring, der gør, at synopsen nærmest skriver sig selv :) Tror nu bare ikke det er tilfældet..

Det er da altid noget, at jeg kan sidde i min sofa, i hjemmelige omgivelser, og nyde en kop varm kakao samtidig :) Måske er det lidt sarkastisk, at jeg har valgt en kop, hvor der står "seriøs studerende", for lige nu er jeg da alt andet, men på den anden side, kan det være den kan få sparket mig igang ;)


Håber I nyder den smukke efterårsdag på en bedre måde end jeg gør det..

Mmmh, det var virkelig en god gourmetmiddag!

Som jeg tidligere har nævnt, var jeg ude og spise en 3 retters gourmetmiddag igår, og den smagte virkelig lækkert!

Forretten bestod af en jomfruhummer og svampe bisque (suppe), med bagt torsk og en citron verbana.


Hovedretten bestod af dansk kalvefilet, med jordskokker, løg, sennep og estragon.


Og til sidst en lækker dessert, bestående af en æbleterine med karamelcreme, sorbet og valnødder.


Virkelig en lækker middag, men man blev også meget mæt bagefter :) Prikken over i'et var lige en lækker mild muskat hvidvin og en argentinsk rødvin til maden.. Mmmh!

My Favorite Parfumes At The Moment!

Jeg elsker mine parfumer, og de her er sikre vindere. Jeg vil altid gerne prøve noget nyt, finde nye og bedre dufte, men der er også gengangere, som man bare ved altid holder, og sådan har jeg det blandt andet med parfumerne: Dior addict 2 og Lovely, by Sarah Jessica Parker :)

Parfumen fra Gucci, var én jeg købte billigt gennem en tidligere kollega, og den er super god. Den har en duft, der ikke er for stærk, men som samtidig holder længe, og derfor hører den også til én af mine favoritter :)

Parfumen Intimately, by Victoria Beckham, har også en god blomsterduft, uden at være for kraftig. Holder også godt hele dagen :)


Hvis I har nogle parfumer I synes er værd at prøve, så skriv det endelig i en kommentar, så vil jeg tage det til mig og se, om jeg kan finde mig nogle nye favoritter :)

lørdag den 22. oktober 2011

Se selv - ikke nemt med en sukkerfri uge, når disse ligger i hjemmet!

.. Godt nok har jeg stadig holdt mit sukker frie trip, men det blev da endnu sværere at holde, da jeg kom til at åbne den.. I kan lige så godt lære det nu - jeg har en KÆMPE svaghed over for chokolade!! ALT chokolade, men kvalitetschokolade, som Peter Beier, gør det ikke ligefrem nemmere for mig...



Men jeg kan glæde mig til på mandag, for der må jeg godt spise chokolade igen, ganske vidst med måde, men det er en 10 stykker vel også ;)


Nogen der er misundelige?! :)

Mmmmh, lækker tærte !

Igår skulle min kæreste og jeg, samt min kærestes ven hurtigt finde på en hurtig og lækker aftensmad, og valget faldt på en lækker lakse-spinat-porretærte :) Vi havde noget laks i fryseren, der hurtigt kunne tøs op, samt noget frossen spinat, der skulle dampes, og ellers gik det nemt med at få bikset tærten sammen. På grund af tidspres lavede jeg ikke en tærtedej fra bunden, men købte den færdiglavet i supermarkedet.. Men resultatet blev lækkert og godt:


I morges, da jeg skulle lave morgenmad, som bestod af en hjemmebagt bolle med pålæg, lavede jeg en lækker broccolijuice som tilbehør. Lad jer ikke skræmme af navnet, den smager ikke af broccoli, og er virkelig lækker og frisk!
Broccolijuicen har jeg lært at lave af min veninde, Anabell, der virkelig er god til det der med at eksperimentere med retter og juicer, så det er hende i skal takke for denne dejlige juice :)


Det eneste du skal bruge for at lave juicen er:
½-1 banan (afhængigt af størrelsen)
ca. 4-5 broccolihoveder
ca. 2 dl. appelsinjuice

Blend alle ingredienserne i en blender i et par minutter, for at sikre en ensartet konsistens - og voila ! :)

Hvis du er interesseret i at prøve flere juicer og lækre sunde retter, kan du med fordel gå ind på min veninde, Anabells, hjemmeside på www.anabells.dk

En af mine favoritbluser lige nu!

Her er et lille indslag fra mit klædeskab.. :) Jeg elsker tøj, sko, tasker, smykker - ja faktisk alt man kan tage på :)  Dog har jeg mine favoritter, nemlig stiletter og blazere (jeg skal nok lægge flere billeder ind, så I bedre kan se, hvad jeg taler om).

Denne leopardbluse er en af mine nyeste fund, jeg købte den i starten af oktober og har været rigtig glad for den :) Den er købt i Vero Moda og kostede 200 kr., så det var et fund, hvis du spørger mig ;). Jeg har længe været på udkig efter noget i leopard, og denne bluse synes jeg passer mig og min stil meget godt :)
Halskæden, der hænger sammen med blusen, har jeg købt på et loppemarked, og hvis du har tålmodighed til at gå og lede efter tingene, så er loppemarkeder virkelig en god ide, og der kan spares rigtig mange penge ved det! Jeg elsker personligt selv at mix'e nye og gamle ting (og så kostede halskæden 10 kr.??!) Desuden har jeg vedlagt en af mine favorit neglelakker, fra GOSH - en flot orange farve, der passer rigtig godt til leoparden! :)


Disse ting gad jeg virkelig godt eje her i efteråret!!

Jeg har sammensat nogle ting, jeg personligt rigtig gerne vil have, og som blandt andet skal med på min ønskeliste til både jul og fødselsdag (jeg har fødselsdag i januar), så håber det lykkedes at få budskabet igennem! :)

Godmorgen!

Er det bare mig, der er blevet dårlig til at sove længe? Det er virkelig længe siden, at jeg har sovet længe, og selvom jeg glæder mig til weekenden og tænker "nu skal jeg bare slappe af, og lave ingenting", så bliver det jo bare aldrig sådan.. Det er lige før man faktisk har mere at se til i weekenden, end man har i hverdagen :)

Men jeg har da i det mindste tid til at ligge her i min seng og skrive på bloggen nu :)

Fra i mandags aftalte jeg med en af mine veninder, at vi skulle holde en såkaldt sukkerfri uge, hvor kun frugtsukker må indtages, og ja det er gået meget godt, meen nu begynder det altså at blive svært! Trangen er nok blevet større i takt med, at jeg igår fik en æske Peter Beier chokolade (altså virkelig god cokolade!) ind ad døren fra mit praktiksted :). Jeg har netop afsluttet praktikken hos At Work hedder det, og det har været et super godt praktikforløb, så det var virkelig sødt af dem at sende chokolade, det må jo betyde, at de har været tilfredse med forløbet :) Min veninde jeg har lavet aftalen med, har været på samme praktiksted, og har derfor også fået chokolade, men hun valgte så at bryde aftalen og spise af chokoladen!!! Shame on her!

Jeg læser forresten Ernæring og Sundhed i København, på det såkaldte Ph. Metropol, der er en masse forskellige slags sundhedsuddannelser, der er kommet under den samme bestyring. Til januar har jeg kun ét år tilbage, så det er lidt skræmmende, at jeg allerede skal gennemtænke emner til min bachelor :/.. Men ikke lige nu ;)
Tilbage til min sukkerfri uge.. Da min veninde og jeg lavede aftalen, havde vi dog givet os begge lov til at spise dessert i aften, da hun skal til fødselsdag, og jeg skal til en 3-retters gourmetmiddag, så det ville være rimelig flabet at takke nej tak til desserten, når den allerede er forudbetalt.. (Desuden har jeg heller ikke lyst!!) Så glæder mig til at fortælle jer om middagen, som jeg håber bliver fantastisk! :)

A bientôt.

fredag den 21. oktober 2011

Denne sang får mig virkelig i godt humør og så elsker jeg også bare stilletter ;)

Sikke et dejligt efterårsvejr det er idag!

Jeg elsker bare efteråret, når bladene begynder at falde fra træerne og skifter til de her smukke gul-orange farver, det er virkeligt smukt.


Sidder lige nu hjemme i min lejlighed med dyne på, og har drukket en dejlig kop te, mens jeg spekulerer på, om jeg skal tage ud og gå en tur i Frederiksberg Have? Bor lige ved siden af, så det er ikke langt jeg skal transportere mig selv, det er altid bare sværrest at få lettet popo'en og komme af sted. :)


.. På den anden side er der dejlig varmt herhjemme, og skal ned og træne i det nærtliggende fitnesscenter senere, så måske man bare skulle blive hjemme og drikke en ekstra kop te :) Vi må se hvad der sker.