onsdag den 24. oktober 2012

Længe siden sidst..

Kære læsere,
Ja så er jeg her sørme igen :). Jeg er virkelig ked af, at der skal gå så længe imellem, men der er rigtig meget at se til i øjeblikket..
Jeg er næsten færdig med min uddannelse og får derfor snart en Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Jeg er færdig til februar, og kan ikke vente med at skulle ud på arbejdsmarkedet og forme mit arbejdsliv. I starten var jeg i tvivl, om jeg skulle læse videre og tage en kandidat eller en diplomuddannelse, eller om jeg skulle tage nogle andre relevante sundhedskurser, når jeg blev færdig.
Men jeg er kommet frem til den konklusion, at jeg i første omgang gerne vil ud og få noget praksiserfaring - arbejde med mennesker og sundhed, som har været pointen med studiet fra start af :). Og jeg har tænkt mig, hvis ikke jeg får et arbejde med det samme når jeg er færdig, at tage nogle sundhedskurser, der har relevans for mit fremtidige arbejde, så jeg føler mig endnu bedre rustet til fremtiden.
Det er underligt, at 3½ år pludselig snart er overstået, men jeg glæder mig virkelig .. Det bliver en spændende tid, uden eksaminer, og med en (forhåbentlig) bedre indkomst end lige pt.. ;)

Jeg er lige nu igang med at skrive mit bachelorprojekt, som omhandler danske mænd i alderen 20-30 år, og deres saltindtag. Projektet begrænser sig til udelukkende at koncentrere sig om det salt, der tilsættes maden i hjemmet, og altså ikke industrielle saltholdige fødevarer, da det ville blive for omfattende.. Det er et rigtig spændende emne, og jeg skal nok slå noget op her på bloggen, hvis jeg finder en vildt spændende undersøgelse! :)
Det er et emne, der ikke har været så meget i fokus endnu, men i takt med det danske nøglehulsmærke, er danskere blevet en smule mere opmærksomme på, at også vores saltindtag, har stor betydning for vores sundhedsmæssige tilstand, og at et for højt indhold kan lede til bl.a. hypertension (forhøjet blodtryk) og hjertekarsygdomme..

Nu ved I, hvad jeg fordriver tiden med i øjeblikket, og hvorfor jeg ikke er så meget herinde :) Det vil jeg selvfølgelig prøve at ændre på!

Vi blogges ved.

Kh. Julie ♥

Ingen kommentarer:

Send en kommentar