lørdag den 16. februar 2013

Så er jeg tilbage! Nu som PB i ernæring og sundhed!

Jeg ved det godt...:(
Igen, er der gået lang tid, men det her må da være rekorden for, hvor dårlig jeg har været til at lave indlæg.. Det eneste jeg kan sige er, at jeg er så glad for, at I stadig følger med herinde, og forhåbentlig stadig nyder godt af mine indlæg :).

Der er sket en del siden sidst. Jeg er for eksempel blevet officiel Professionsbachelor i ernæring og sundhed!! :) Jeg har skrevet bachelorprojekt i oktober-november-december måned, og skulle så til den endelige eksamen i januar.
Det var nået af det hårdeste jeg nogensinde har prøvet! Jeg skrev bacheloren sammen med min veninde og bachelor-buddy, Laura, og vi kæmpede lige til det sidste.
Hun flyttede faktisk ind hos mig fra d. 10.-19. december, hvor vi i døgndrift arbejdede på bacheloren, der omhandlede, hvordan man kunne reducere unge, udeboende mænds saltindtag ved aftenmåltidet.
Selvom opgaven egentlig først skulle afleveres d. 2. januar, havde vi en intern deadline d. 19. december, da jeg skulle til intet mindre end Australien (mere om den tur i næste indlæg!).

Men selvom vi var utrolig pressede, og slet ikke kunne overskue opgaven til sidst, havde vi alligevel en god fornemmelse i kroppen, da vi afleverede, og var godt tilfredse med det endelige resultat :).

Jeg skulle så til eksamen allerede torsdag d. 11. januar, og da jeg først kom hjem fra Australien d. 5. januar, følte jeg mig en smule presset (læs: MEGET PRESSET). Jeg fik slet ikke læst så meget op, som jeg gerne ville have gjort, og jeg var mildest talt meget nervøs for den eksamen.

MEN.. Alt gik heldigvis rigtig godt. Mine eksaminatorer og censor, syntes alle, at vi havde lavet en rigtig god opgave, og det gik også godt til selve eksamen, jeg kunne svare på stort set alt, hvad jeg blev spurgt om :)
Jeg afsluttede dermed min uddannelse med et flot 10-tal, som jeg er super stolt af og meget glad for! :)

Efter min mundtlige eksamen, blev jeg fejret af min kæreste og familie, og jeg fik et meget smukt armbånd fra Dyberg/Kern, som kan ses nedenunder.





Af min søster fik jeg en grå trøje fra Only, som jeg længe havde ønsket mig, men som desværre var udsolgt, da jeg ville købe den. Hun havde så tilfældigt fundet den, præcis i min størrelse, og den eneste, der var tilbage, så det var jo bare perfekt! Jeg er så glad for den, og stenene på skuldrene gør den så fin! :)



Som en kæmpe bonus oveni, fik jeg af mine forældre penge til et nyt kamera, så jeg kan investere i et spejlrefleks kamera, som jeg virkelig længe har ønsket mig! Jeg glæder mig helt vildt til at købe det, og tage nogle super flotte billeder, som I selvfølgelig nok skal få glæde af her på bloggen :)

Jeg lover I snarest hører fra mig igen! :)

Kh. Julie