Til 2 personer
Det skal du bruge:
- 200-300 g laksefilet
- 150-200 g kinarejer
- Fuldkornslinguini (kan bl.a. fås som frisk spaghetti i Føtex)
- Monaysauce (ca. en halv pakke) med kun 5 % fedt
- ca. 2 spsk. friskrevet ingefær
- 3 cm af en alm. rød chili.
- 3-4 fed hvidløg
- Et bundt frisk persille
- En halv citron
- Salt og peber
- Olie til stegning
Det skal du gøre:
1. Lad en mellemstor gryde blive varm (uden olie), mens du forbereder laksen.
2. Fjern skindet på laksen og lav nogle lodrette riller i dens overflade med en kniv.
3. Hvis rejerne stadig har skal på, pilles denne af, og de skylles godt.
3. Hæld en smule olie hen over laksen og gnid olien ind i laksen og rejerne. På den måde undgår du får meget røg i køkkenet, hvis du har hældt en masse olie på panden.
3. Riv ingefæren, pres hvidløgsfedene og hak chilien fint, og gnid dem alle tre godt ind i laksen og rejerne, så de nærmest bliver marinerede.
4. Læg dem så over i den varme gryde, så det begynder at simre og tag et låg på.
5. Hak persillen fint og kom det ned i gryden.
6. Sæt linguinien over i kogende vand. Hvis det er frisk linguini, skal det kun have ca. 5 minutter.
7. Når laksen og rejerne er gennemstegte, kommes den kogte linguini over i gryden, og det hele røres godt rundt, så laksen går i stykker og det hele bliver godt blandet.
8. Så tilsættes monaysaucen og der krydres med salt og peber.
9. Til sidst presses den halve citron henover og retten er klar til servering.
Buon Appetito!